Svanurinn svarti
I taradal beid svanurinn svarti
svidin af djupri hryggd
bitin af sorg og beiskum tarum
svo fjærri mannabyggd
thvi skrattanum seldi hann
sina alsidustu dyggd.

Dapur beid hann daudans
og deyja skild'ann einn
hann kvæntist køldu myrkrinu
en koss ei fekk'ann neinn
hann kunni ju aldrey ad hata
og nu var hann ordinn of seinn.

Fjadrir hans toku ad falla
ein og ein thær fuku
thangad sem nottu alltaf nytur
og naumast hvad thær ruku
langt a brott og lengra
hvar thær jadar lifsins struku.

Matt thvarr og megin rann
mjukri skel sig veifdi
tru og tilgang fann
sem tomt hjartad deyfdi.


hvitir svanir held'onum søng
sinn brodur kvøddu med ladi
himininn rigndi runum
og rotnu eitri sadi
dropa med bragdi daudans
..Farvel, svarti svanur dadi.  
Egill Pall Egilsson
1978 - ...
oops!! Vantar alveg islensku stafina. sorry!!


Ljóð eftir Egil Pal Egilsson

Svanurinn svarti
Dyr